Husk den vigtige ejeraftale!
/Den bedste ejeraftale - det er den I fik udarbejdet men aldrig fik brug for. Den værste ejeraftale - det er den I fik brug for men aldrig fik udarbejdet.
Husk på at det er markant nemmere, at aftale den hypotetiske (og helt utænkelige) skilsmisse før man bliver gift og mens man stadig er nyforelskede.
Faqtum M&A udarbejder ikke ejeraftaler - det overlader vi trygt til advokaterne. Men vi sælger ofte virksomheder med flere ejere/sælgere og ofte til flere købere. Ligeledes bistår vi oftere og oftere som mediatorer når en ejerkreds ikke længere er enige om ejerskabet.
Vi har gennem årene oplevet værdien af en god og gennemtænkt ejeraftale. Vi har desværre også set de frygtelige forløb og konsekvenser, der kan komme ud af ikke at have en aftale.
HVAD ER EN EJERAFTALE?
En ejeraftale er en skriftlig og juridisk bindende kontrakt, der indeholder ejernes aftaler om, hvordan I sammen skal håndtere driften af jeres virksomhed. En ejeraftale tager på forhånd stilling til de rettigheder og forpligtelser, der skal være gældende i tiden, hvor I ejer virksomheden sammen.
Vigtigst af alt, så regulerer en ejeraftale hvad der skal ske, i den situation at I ikke længere kan blive enige. Det kan være ved manglende enighed om beslutninger, retning eller udvikling. Men det kan også være der hvor I er enige om ikke længere at drive virksomhed sammen, men uenige om hvem der skal forlade virksomheden og hvordan.
Der er selvsagt forskel på styrkeforholdet - og dermed på en ejeraftales ordlyd - ved et 90/10 ejerskab og ved et 50/50 ejerskab. Jo mere lige ejerne er - des vigtigere er det at have en ordentlig ejeraftale.
HVAD INDEHOLDER EN EJERAFTALE?
En ejeraftale indeholder det I bestemmer at den skal indeholde. Men oftest er en ejeraftale opbygget efter en fast skabelon og indeholder og beskriver de samme emner. Ved at anvende en skabelon er I sikre på at få talt om alle potentielt vitale områder. De vigtigste områder slutter oftest på “ret” eller “pligt”.
Men ejeraftalen handler også om hvilke beslutninger I skal træffe i fællesskab - med 100% enighed, med simpelt flertal eller med et kvalificeret flertal. Det er i særdeleshed her at en minoritetsejer kan få en væsentlig stemme.
En ejeraftale regulerer hvad der skal ske hvis en ejer ønsker at sælge sine aktier eller anparter. Skal de øvrige ejere have forkøbsret, er der en fast model for beregning af prisen, hvor hurtigt skal det gå etc.
En majoritetsejer vil typisk kræve at de øvrige ejere har en medsalgspligt såfremt majoritetsejeren ønsker at sælge. De øvrige ejere vil typisk have en forkøbsret de kan aktivere såfremt de ikke ønsker at sælge.
Er der allerede på forhånd tale om, at en medejer skal erhverve flere ejerandele. Så bør det fremgå af ejeraftalen - med en klar beskrivelse af hvornår, hvordan og til hvilken pris.
DEADLOCK
Når I er to ejere der hver ejer 50%, så er det ekstra vigtigt at I har en ejeraftale. Det ultimativt vigtigste i jeres ejeraftale er retningslinjerne for hvordan I håndterer den totale uenighed. Situationen I forsvor aldrig ville opstå kan desværre blive virkelighed. Uden et værktøj til at løse situationen, så kan I ende med at slide hinanden op og sætte virksomheden over styr. Det kan ende i en situation hvor alle taber og ingen vinder.
Med 50/50 ejerskab kan I komme i en situation hvor I ikke længere vil drive virksomhed sammen, hvor I begge gerne vil beholde virksomheden, hvor den ene vil sælge og den anden beholde eller hvor den ene vil likvidere og den anden vil fortsætte. Opnår I ikke enighed, så ender I en “deadlock”.
“Et Deadlock er et paradoks eller en situation, hvor to eller flere modstandere eller processer venter på hinanden for at kunne fortsætte.
I en ejeraftale vil der være hjælp at hente således I kan komme videre. Det vil typisk være “tilkald en voksen” (mediator), forsøg mægling, afsøg alternative muligheder og ultimativt en budrunde hvor hver part afleverer et blindt/lukket bud på den andens ejerandel. Højeste bud vinder og begge parter kan komme videre.
EKSEMPLER PÅ FORLØB MED OG UDEN EN EJERAFTALE
Faqtum M&As Kenneth Birkholm optræder ofte som mediator mellem ejere der kun kan blive enige om at være uenige. Nedenfor beskrives to konkrete forløb - et forløb med og et forløb uden en ejeraftale. I begge sager var der tale om to ejere med hver 50% af aktierne i det fælles selskab.
I “det gode eksempel” var uenigheden meget markant. De to ejere var selskaber der sammen havde købt en tredje virksomhed. Det fælles ejerskab var kun et år gammelt og ejernes bevægegrunde for at gå ind i ejerskabet viste sig nu at være meget forskellige.
Det var tydeligt, at ingen af de to parter var interesserede i en løsning hvor de begge blev som ejere. Begge ønskede i princippet at beholde ejerskabet, men kun den ene part (A) kunne i praksis køre virksomheden videre. Alt dette blev kortlagt og beskrevet i den virksomhedsvurdering der indledningsvis blev udarbejdet.
B var indstillet på at sælge sine aktier til A. Men B forlangte en pris som A ikke ønskede at honorere. Udfordringen var at B ikke selv hverken kunne eller ville betale denne pris for As aktier.
I løbet af det første mæglings-møde kunne vi konstatere at der kun var en vej. Et lukket bindende bud fra begge parter. A afleverede hurtigt et bud, B undlod at byde, transaktionen kunne gennemføres og virksomheden og de to parter kunne komme videre. Det hele tog mindre end 14 dage og der blev ikke tabt kunder eller medarbejdere i et langt og opslidende forløb. Dette alene fordi der oprindelig var indgået en god ejeraftale.
I ”det dårlige eksempel” havde de to ejere ikke en ejeraftale. Til gengæld havde de drevet virksomhed sammen i mere end 10 år. Undervejs havde de talt om at de burde få lavet en ejeraftale, men det var altid blevet ved snakken.
Begge parter ønskede nu primært at købe den anden part ud. Begge parter kunne også være interesserede i at sælge - men til en pris der var markant højere end den de selv ville tilbyde at købe for. Begge parter afleverede flere bud på modpartens aktier, men alle bud blev afslået.
Undervejs ønskede den ene part at likvidere selskabet således at ingen fik virksomheden. Dette i forventning om, at parten kunne overtage navnet og vinde størstedelen af kunderne og medarbejderne i en nystartet virksomhed. Den anden part afslog hvorfor parterne igen var låst fast.
Imens blev virksomheden forsøgt drevet videre. Men det interne slagsmål fyldte i hverdagen og de vigtigste medarbejdere valgte at forlade virksomheden. Med dem fulgte de bedste kunder og økonomien blev hurtig så dårlig, at en solvent likvidation ikke var mulig.
Selskabet er i dag under konkursbehandling. Alle har tabt stort og parterne kæmper stadig. Denne gang om at købe/overtage de immaterielle aktiver fra boet.
Der blev præsenteret flere gode løsninger undervejs. Begge parter kunne være kommet godt videre - den ene med penge på lommen og den anden med det fulde ejerskab af en sund og god virksomhed.
Det eneste de to parter i dag kan blive enige om er, at de burde have haft en ejeraftale!