Fire nye stærke virksomheder på vej i markedet
/ Dealmaster M&A
Midt i et aktivt 2025 fortsætter dealflowet ufortrødent ind i det nye år 2026. Dealmaster M&A lancerer i januar fire nye salgsmodne virksomheder fra vidt forskellige brancher – hver med en klar position på deres marked og interessante muligheder for den rette køber.
Som altid præsenteres virksomhederne anonymt her, mens fulde salgsoplysninger og hovedtal er tilgængelige efter individuel dialog.
Virksomhed A – specialiseret producent med eksportfokus
En etableret produktions- og engrosvirksomhed med over 30 års historik og stærke markedspositioner i Nordeuropa. Selskabet har udviklet en niche inden for specialiserede dyre- og foderprodukter (herunder private-label), og efterspørgslen er stabil og drevet af detailkæder, grossister og internationale distributører.
Hovedtal: Omsætning MDKK 60-80 og EBITDA stabilt på MDKK 10+
Virksomhed B – dansk design til hjemmet og familien
En moderne designvirksomhed med to komplementære forretningsben: funktionelle møbler til børn/familier - samt skræddersyede køkken-, bryggers-, bad- og garderobeløsninger produceret i Danmark. Kombinationen af online-tilstedeværelse, showroom og egen produktion giver en fleksibel og skalerbar struktur baseret på høj kvalitet og konkurrencedygtige priser.
Hovedtal: Omsætning MDKK 30+ og EBITDA MDKK 5+
Virksomhed C – historisk dansk smykkebrand med stærk arv
Et traditionsrigt smykkebrand med rødder tilbage til 1800-tallet. Kollektionerne er kendetegnet ved klassisk dansk design og stor genkendelighed. Brandet har en stærk position i Danmark og et betydeligt potentiale for internationalisering og samarbejder.
Hovedtal: Omsætning MDKK 10-20 og EBITDA MDKK 1,0+
Virksomhed D – kvalitetskød og catering i vækst
En veletableret specialbutik med egen forarbejdning samt catering- og eventaktiviteter. Selskabet har en klar lokal forankring, stærk kundeloyalitet og en differentieret produktprofil. Webshop og convenience-produkter giver yderligere vækstmuligheder.
Hovedtal: Omsætning MDKK 10-20 og EBITDA MDKK 1,0+
Hold dig opdateret
Alle fire virksomheder sendes officielt i markedet i januar. Ønsker du en fortrolig dialog om en eller flere af casene, er du velkommen til at kontakte os direkte.
